Kreds 14 - en del af Danmarks Lærerforening

Seniorarrangement: Museum STORM og frokost den 3. november

Arrangement
18. september 2026

arrangement

Så er der nyt om skoleårets første seniorarrangement i Hvidovre Lærerforening.

Tirsdag den 3. november 2026 går turen til Museum STORM på Frederiksberg Runddel – med noget nær garanti for et godt grin.

Vi mødes kl. 10.50, og fra kl. 11.00–12.00 er der guidet rundvisning på museet. Herefter er der tid til på egen hånd at gå på opdagelse i de forskellige udstillinger.

I efteråret kan blandt andet opleves særudstillingen ”Det var en anden tid” samt de faste udstillinger ”Det vi grinede af – fra 1849 til i dag” og ”Storm P’s verden – en rejse gennem humor og satire”.

Pris for rundvisning og entré: 125 kr.

Efter museumsbesøget er der kl. 13.00 reserveret bord til frokost på Hotel og Restaurant Allégade 10.

Der kan vælges mellem:

  • Frokostplatte med fiskefilet, flæskesteg og hønsesalat – 199 kr.

  • Stjerneskud – 179 kr.

  • Pariserbøf – 165 kr.

  • Cæsarsalat – 169 kr.

Der er plads til maksimalt 25 deltagere, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Tilmelding sendes til 014@dlf.org senest onsdag den 7. oktober 2026. Husk at oplyse, hvilken frokostret du ønsker.

Samlet betaling for museum og den valgte frokost sendes via MobilePay til 28 92 10 68 (Steen Jeppesen).