Arbejdsmiljø
Vigtigheden af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er kommet mere og mere i fokus. Men der er mange opgaver, der skal løses, før vi i Danmarks Lærerforening kan være tilfredse med lærernes arbejdsmiljø.
Har du brug for hjælp i arbejdsmiljøspørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller brug for støtte i forhold til arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, er det første skridt at kontakte din lokale arbejdsmiljørepræsentant (AMR).
Psykologhjælp gennem Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune tilbyder adgang til professionel psykologhjælp for ansatte, hvis du oplever udfordringer, der påvirker din trivsel.
Hvad kan psykologhjælp tilbyde?
- Samtaler med psykolog (både kortere og længere forløb)
- Rådgivning og støtte
- Psykologisk vurdering
Der er både mandlige og kvindelige behandlere tilknyttet, og det er behandleren, der vurderer, hvad der er relevant i dit tilfælde.
Læs Hvidovre Kommunes flyer om psykologhjælp
Psykologhjælp i arbejdstiden?
Hjælpen kan foregå både i og uden for arbejdstiden. Hvis samtalerne ligger i arbejdstiden, skal det aftales med din leder. Det betragtes som tjenestefrihed – og altså ikke som sygefravær.
Kontakt
Skriv til personalejura@hvidovre.dk for at høre mere eller komme i gang.
Psykisk arbejdsmiljø
Din trivsel er vigtig på arbejdspladsen, og det er vigtigt, at der tages hånd herom.
Fysisk arbejdsmiljø
Det kan være godt at have styr på, hvad du med rette kræve af de fysiske rammer for dit arbejde.
Kontakt kredsen
Du er også altid velkommen til at kontakte Hvidovre Lærerforenings arbejdsmiljøansvarlige, Pelle Roholt Jensen, hvis du har spørgsmål om arbejdsmiljø, rettigheder eller behov for sparring.